Nors omfartsvej: et lærestykke i dårlig planlægning

Selv om regeringen har bebudet et benhårdt udgiftsstop for at få råd til alle de julegaver, man har lovet vælgerne, så er der dog områder, der er undtaget fra udgiftsstoppet. Et af dem er vejene - her skal der ikke spares, tværtimod!

Den 5. 12.01 fremlagde trafikminister Fl. Hansen regeringens tredje lovforslag: anlæg af en motor-trafikvej ved det lille bysamfund Nors, mellem Thisted og Hanstholm (rute 26). Projektet er en del af sidste vinters ufinansierede Asfaltforlig, der blev indgået mellem SR-regeringen, CD, V og K.

Rute 26 - Århus-Viborg-Hanstholmudgør rygraden i Viborg amts transportsystem. Ruten er den vigtigste interne transportforbindelse i amtet idet det meste af trafikken på rute 26 udføres på korte afstande indenfor amtet eller til naboamtet. Over halvdelen af indbyggerne bor i et 10 km bredt bånd langs rute 26 og de største egnscentre ligger langs vejen.En betydelig del af amtets godstransport skal til/fra Århus-området. I Hanstholm er der færger til Norge, Færøerne og Island. Ruten til Norge har stærkt stigende lastbiltrafik, der primært er rettet mod Midt- og Sydeuropa og indgår i Westlink-transportkorridoren (Tronheim-Padborg). I 1998 blev der overført 15.000 lastbiler til Hanstholm mens antallet af personbiler er oppe på ca. 50.000 pr. år.

Venstres Svend Heiselberg (der bor en halv snes km fra Nors og som desuden er valgt i området) er godt klar over, at mange vil undre sig over at en døgntrafik på 3-4.000 biler er nok til staten anlægger en omfartsvej. Under førstebehandlingen indrømmede han da også ”at der er andre steder i landet hvor der er mere trafik…men skal vi alene gå efter det, så vil udkantsområderne aldrig komme i betragtning når der skal foretages offentlige investeringer …løsningen er ikke at udsulte de svageste områder, men at sætte mere skub i udbygningen af infrastrukturen …Venstre vil arbejde for, at der kan aftales flere og nyere infrastrukturinvesteringer”

(Hvilket jo er en indrømmelse af at offentlige investeringer ikke altid sker ud fra reelle behov, men for at folk i de perifere områder skal føle ”at de også hører med til riget og er ligeså gode som alle andre”.)

I bemærkningerne til lovforslaget og under debatten i Folketinget blev det anført, at omfartsvejen skal anlægges ”fordi trafikken er meget stor…det er i hovedsagen lastbiler og det er meget farligt i den lille by” (Kaj Ikast) eller Klaus Hækkerups ”vejen skal sikre en rimelig trafikafvikling”.


En rapport fra Vejdirektoratet (VD) fortæller, at fra 1994-98 var der to trafikuheld i Nors, begge uden personskader og at der på Thisted-Hanstholm-vejen har været en del venstresvingsulykker, heraf nogle med dødelig udgang.


Siden er der blevet anlagt svingbaner og rundkørsler, det har reduceret ulykkesantallet kraftigt. De bedre forhold fremgår dog ikke af rapporten, og man spørger sig selv om det er fordi VD ikke ved bedre eller fordi man ønsker at fastholde opfattelsen af hvor ”farlig” vejen er, for derved at vinde tilslutning blandt politikerne. En opringning til politiet i Thisted kunne ellers have opdateret materialet.

Vejen gennem Nors er en alm. landevej, der er standsningsforbud og 50 km/t er højest tilladte fart. Køproblemer er der ingen af, og selv på de sommerdage hvor trafikken er størst, afvikles den let og smertefrit. Alt dette plus den hyppige politikontrol gør, at bilisterne kører fornuftigt og tager hensyn til gående og cyklister.

Naturligvis er de daglige 4-500 lastbiler, der skal til og fra færgerne i Hirtshals, et problem: de oser, de støjer og de fylder, men da de fleste af dem kommer i ”klumper”, som færgetrafik jo gør, begrænser problemet sig til to-tre gange om dagen hvilket jo kan være slemt nok.

En omfartsvej vil fjerne den trafikale barriere, som lastbilerne udgør og Nors vil blive en bedre by at bo i. Men i virkeligheden er det blot tale om at problemerne flyttes til en anden lokalitet. Vel sker der en nedsættelse af støjniveauet, men antallet af støjramte boliger vil være uforandret, nu er det blot nogle andre, der bliver generet. Landskabet vil blive endnu mere opsplittet, god landbrugsjord tages ud af drift og vejen vil bidrage til at reducere områdets rige bestand af frøer, pindsvin, harer mv. Den nye vej vil tiltrække flere biler, der nu har plads til at sætte farten op og højere fart giver som bekendt flere ulykker, større energiforbrug og øget udslip af luftforurenende stoffer og CO2.

Alternativer, for sådanne findes naturligvis består bl.a. i at udbygge den kollektive trafik så områdets pendlere får et reelt alternativ til bilen samt at flytte lastbiltrafikken således at den sejles fra vestnorske havne direkte til Tyskland eller til Hanstholm, hvor der er motorvejstilslutning.

Det eneste alternativ VD tager med - bortset fra forskellige linieføringer - er et 0+ alternativ dvs. en trafiksanering af bygaden i Nors og en reduktion af vejarealet ved at anlægge cykelstier (pris 20 mio kr.). Muligheden afvises dog med ”at det ikke vil begrænse antallet af biler, kun sænke farten”.

Således ender man ved den ”løsning”, man hele tiden har ønsket: en ny vej til 120-145 mio kr.

Arne Lund